Fonden Soranahus er et specialiseret socialtilbud, der tilbyder støtte til unge med psykiske og sociale vanskeligheder.
Vi tilbyder døgnbehandling for op til 11 unge mellem 12 og 18 år, med mulighed for forlængelse til 25-års alderen. Derudover tilbyder vi familiesupervision, aflastning og ungestøtte.
Vi hjælper de unge med at håndtere deres personlige og sociale udfordringer og forbereder dem på en selvstændig voksentilværelse. Vores mål er at lære de unge at tro på sig selv og udnytte deres potentiale, samtidig med at vi inddrager deres familie og netværk gennem familiesupervision som en integreret del af anbringelsen.









