Værdigrundlag

– Vi interesserer os for og tager hånd om hinanden.
– Vi værner om håbet.
– Vi tør udfordres.
– Vi vil den skæve vinkel.

Soranahus har fundet frem til vores værdier ud fra vores mange års erfaring inden for det socialpædagogiske felt.

Værdierne handler om, at vi er et åbent hus, der inviterer mennesker indenfor. Og som altid har en tro på, at også de med de hårdeste livsvilkår kan komme videre. Der er plads til det skæve, det originale og det kreative hos os, fordi det der er anderledes skaber dynamik og liv og viser, at der er plads til forskellighed.

Vi tager udgangspunkt i en dagligdag, hvor der etableres gennemtænkte og tilbagevendende hverdagsstrukturer, som er afstemt efter den enkelte unges behov, ligesom de unge gerne skal profitere af at være på opholdsstedet og derved føle, at de får den støtte, behandling og opmærksomhed, de har behov for.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig i samspillet mellem sig selv og andre. Ved at lægge miljøet og kontakten tilrette for de unge gives de muligheder for at udvikle højere grad af selvfølelse og selvstændighed så de kan udvikle sig følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt.

Fonden Soranahus