Egen bolig

På Soranahus har du mulighed for at flytte i egen bolig også kaldet udslusning, når det er tid for dig til at stå på egne ben, dog stadig med støtte fra Soranahus.

Der bliver lavet en udslusningsplan i samarbejde med dig, hvor aftaler mht. hvordan du kan klare din dagligdag, bliver drøftet og skrevet ned. Sideløbende kan der i samarbejde med anbringelses kommunen findes en passende bolig, enten i lokalområdet eller i hjemkommunen, alt efter hvad du ønsker og har af behov. Der laves en individuel vurdering i samarbejde med dig, Soranahus og sagsbehandleren.

Inden udslusningsfasen starter laves en samlet vurdering omkring hvordan du kan klare bl.a. nedenstående områder

– Ansvarlighed/modenhed. At kunne tage vare på sig selv.
– Tøjvask, hygiejne, indkøb, madlavning, rengøring, pleje af sig selv.
– At lave et budget og holde det.
– Sociale kompetencer, et netværk og kan du fungere sammen med andre.
– Uddannelse/skole/beskæftigelse

Fonden Soranahus