Børne- og ungehjem: Vi er opholdsstedet for unge på Sjælland
Soranahus er et socialpædagogisk opholdssted (nu børne- og ungehjem) beliggende på Sjælland. Vi er et opholdssted for unge i alderen 12-18 med mulighed for forlængelse frem til det 25.år.
Hverdagen er rammesat ud fra en grundlæggende neuropsykologisk. Den neuropædagogiske behandlingsramme foregår med en mentaliserende og “low arousal” tilgang. Hvor en tydelig, forudsigelig og velkendt struktur for hverdagen giver den nødvendige ro til at understøtte trivsel og udvikling for den unge. På Soranahus bor flere unge sammen og som efter skole har aktiviteter sammen eller hver for sig, i og uden for huset. Hvert enkelt ung har tilknyttet to kontaktpersoner, som vil varetage de primære basale behov og sammen med hele teamet yde støtte og danne relationer til den unge, for at skabe grobund for en positiv udvikling. Det vil være kontaktpersonerne, som har det primære samarbejde med forældrene omkring den unges trivsel på opholdsstedet.
Læring om sociale relationer
Opholdssted Soranahus giver de unge mulighed for bl.a. at lære, hvordan der opbygges sociale relationer til andre mennesker. Indsatsen på botilbuddet er også rettet mod den unges skolearbejde, samarbejdet med skolen og kontakten med forældrene. Derudover er der fokus på, hvordan den unge kan oprette eller vedligeholde meningsfulde aktiviteter og fritidsjob i og uden for opholdsstedet.
Et socialpædagogisk opholdssted kan derfor give en gradvis forberedelse og overgang til en voksen tilværelse og denne støtte og forberedelse er noget, som alle anbragte børn og unge har brug for. Soranahus er godkendt til børn og unge med store følelsesmæssige vanskeligheder, i alderen 12-23 år jf. lov om social service § 66, stk. 1., nr. 6, med mulighed for efterværn §76, samt midlertidigt ophold § 107.
Botilbud (døgntilbud) for børn og unge
Børn og unge, der bor på et botilbud, har brug for en enorm omsorg og professionel hjælp og behandling. Et godt og rummeligt opholdssted som Soranahus har et team, der favner de personlige relationer via en høj faglig og professionel tilgang. Og viden om de behandlingsmetoder der skal til, for at kunne navigere sammen med den unge, gennem kendte eller ukendte udfordringer.
Da den unge er flyttet fra vante rammer, har vedkommende brug for at være omgivet af tryghed, ro og forudsigelighed. Derfor tager vi os tid til hver enkelt ung og lære dem om livets basale værdier, acceptabel adfærd og generel dannelse, da den vigtigste opgave for Soranahus er at hjælpe de unge til at kunne navigere bedst muligt i deres fremtidige liv, ude at miste sig selv.
Kontakt os og hør mere om vores botilbud (døgntilbud) her.
Medarbejderne på et bosted
Medarbejdernes opgave er at skabe en tryg og tillidsfuld relation til den unge, sikre at strukturer og aftaler overholdes og være med til at guide den unge til bedre trivsel og udvikling. Der arbejdes aktivt med at støtte og vejlede den unge i at få en tiltagende selvstændig livsførelse – f.eks. via ansvar for egen hverdag og trivsel, med støtte, indtil den unge opnår en større selvstændighed. Medarbejderne på opholdsstedstedet Soranahus er uddannede til at kunne håndtere unge med psykosociale udfordringer, adfærdsforstyrrelser, problematiske familieforhold m.m. Medarbejderne har derfor fagligheden til at hjælpe med at udvikle og støtte den unge.
Hvordan kommer børn og unge på opholdssted?
Hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte i et omfang, som ikke længere kan løses i hjemmet, kan den pågældende hjemkommune beslutte, at vedkommende anbringes uden for hjemmet på et opholdssted. Inden anbringelsen vil kommunen udføre en børnefaglig undersøgelse for at vurdere, hvad den individuelle unge brug for. I særlige tilfælde kan anbringelsen dog godt ske akut og sideløbende med, at denne undersøgelse bliver udarbejdet.
Hvem bestemmer hvilket bosted, barnet eller den unge skal på?
Når barnet eller den unge skal anbringes, er det kommunen, der bestemmer, hvor vedkommende skal anbringes, og det er også kommunen, der fastsætter nærmere vilkår og rammer for samvær og kontakt. Kommunen vælger det anbringelsessted, som bedst kan tilgodese barnet eller den unges behov i det daglige. Det vil sige, at kommunen også skal fokusere på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer. Som udgangspunkt har den unge ret til samvær og kontakt til familien og netværket, mens barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Kommunen kan beslutte, hvordan og hvor ofte den unge skal se sin familie.
Vi er eksperter i de gamle paragraf §52, §66, §76 og §107 i serviceloven. Derudover er vi også velbevandrede i nye paragraffer fra Barnets Lov.
Læs også om hvad er et opholdssted.